Beskrivelse
Status
Arbejdet med håndtering af oversvømmelsesirisko sker løbende ifm. konkrete projekter. Dels de prioriterede handlinger defineret i Strategi for Klimatilpasning, og dels som konkrete fysiske klimatilpasningsprojekter.
Økonomi er en styrende faktor for hvor hurtigt der bliver klimatilpasset i kommunen. Særligt ifm. kystbeskyttelse, hvor den økonomiske byrde ligger hos den enkelte grundejer. Dette har bl.a. resulteret i at det igangsatte kystbeskyttelsesprojekt ved Kisserup Strand er blevet sat i bero, efter flere års målrettet arbejdet med projektet. Konklusionen efter projektet havde været i høring, var at projektets økonomi ikke stod til måls med de værdier der ville blive beskyttet. Det medførte at den lokale opbakning til projektet svandt ind.
Beskrivelse af handling
Håndtering af oversvømmelsesrisiko i bebyggede områder:
I takt med at klimaet ændrer sig, vil Holbæk Kommune opleve flere og kraftigere regn- og stormflodshændelser, som medfører skader i bebyggede områder.
I Strategi for Klimatilpasning er der udpeget en række områder i risiko for oversvømmelse fra både hav og regn. Der vil være forskellige tilgange til risikoreduktion afhængig af områdets karakter og omfanget af risikoen.
Ved at prioritere og konkretisere de enkelte udpegede områder, opnås et klarere billede af, hvilke muligheder der er for at reducere risikoen i de enkelte områder. Nogle steder vil der være grundlag for større kollektive tilpasningsprojekter, andre steder vil det være op til den enkelte grundejer at håndtere den konkrete risiko og så kan der være steder, hvor der skal gøres noget helt andet.
