Beskrivelse
Status
Ifm. seneste revision af klimastrategien blev farekortlægningen udvidet med en kortlægning af farer forbundet med hede, tørke og vind. Den interne formidling af viden er igang. Næste skridt er udarbejdelsen af en plan for hvordan der fremover arbejdes med øget robusthed mod hede og tørke.
Beskrivelse af handling
Øget robusthed ved hede og tørke:
I takt med at klimaet ændrer sig, vil vi opleve flere og varmere perioder med hede- og varmebølger samt hyppigere og længerevarende tørkeperioder.
I Holbæk Kommune er der flere steder, der er udsat for store temperaturudsving som følge af store befæstede arealer uden tilstrækkeligt med grønt til at nedkøle byområdet omkring.
Længerevarende perioder med høje temperaturer er forbundet med en betydelig sundhedsmæssig risiko, især blandt sårbare befolkningsgrupper. Ved for eksempel, at indarbejde afkølende tiltag i byerne og i områder med sårbare befolkningsgrupper kan denne risiko reduceres.
Lange tørkeperioder kan have konsekvens for særlige naturtyper og landbrugsafgrøder.
